U14-pigerne helt til tops ved Tivoli Cup Friheden
I weekenden den 16., 17. og 18. september var klubbens u14-piger til Tivoli Cup i Aarhus. Vi kørte til Aarhus fredag aften – alle indstillet på, at få en super hyggelig og social weekend fuld af gode håndboldkampe.
Lørdag formiddag spillede pigerne 2 kampe – 1 sejr og 1 uafgjort. Det betød, at pigerne kunne glæde sig over, at de indtog puljens 1. plads efter første spilledag.
Lørdag eftermiddag gik turen ind i Tivoli Friheden. Her blev der i den grad hygget! Pigerne har lidt forskellig måde ”at hygge sig på”J. Nogen kan ikke snurre nok rundt og hænge længe nok med hovedet nedad og benene opad, mens andre har det bedst i Pariserhjulet og Hurlumhaj Huset J…. Heldigvis var der plads til det hele på holdet.
Søndag morgen var fokus atter på håndbold og den 3. puljekamp endte med en sejr. Pigerne sluttede som nr. 1 i puljen og HF Trekanten (Børkop/Smidstrup) ventede i semifinalen. Denne kamp endte også med en sejr og pigerne var klar til finalen!
Nr. 1 fra den anden pulje – HSR – var finalemodstanderne. Vores piger startede som lyn og torden og efter 1.halvleg var stillingen 9-1 til pigerne fra Erritsø. Kampen blev aldrig spændende og efter de 30 minutter kunne pigerne lade sig hylde som vindere af den bedste u14-pige række med en finalesejr på 15-6.
Vi havde en rigtig dejlig weekend og det var nogle stolte, glade og lidt trætte piger, der kørte hjem med guldmedaljer og indgangsbilletter og Turpas til Tivoli Friheden.
Tak for endnu en dejlig weekend, piger!
Rasmus & Lene
På grund af copyright må vi desværre ikke vise flere billeder her på siden, men hvis du klikker på følgende links kan du se mange flere billeder af vores dygtige piger:
http://spotted.stiften.dk/gallerier/haandbold-tivoli-cup-friheden-i-aarhus#425114
http://spotted.stiften.dk/gallerier/haandbold-tivoli-cup-friheden-i-aarhus#425124
http://spotted.stiften.dk/gallerier/haandbold-tivoli-cup-friheden-i-aarhus#425138
http://spotted.stiften.dk/gallerier/haandbold-tivoli-cup-friheden-i-aarhus#425318
http://spotted.stiften.dk/gallerier/haandbold-tivoli-cup-friheden-i-aarhus#425329
http://spotted.stiften.dk/gallerier/haandbold-tivoli-cup-friheden-i-aarhus#425342
http://spotted.stiften.dk/gallerier/haandbold-tivoli-cup-friheden-i-aarhus#425354
http://spotted.stiften.dk/gallerier/haandbold-tivoli-cup-friheden-i-aarhus#425365
http://spotted.stiften.dk/gallerier/haandbold-tivoli-cup-friheden-i-aarhus#425510
http://spotted.stiften.dk/gallerier/haandbold-tivoli-cup-friheden-i-aarhus#425522
http://spotted.stiften.dk/gallerier/haandbold-tivoli-cup-friheden-i-aarhus#425534
http://spotted.stiften.dk/gallerier/haandbold-tivoli-cup-friheden-i-aarhus#425545
http://spotted.stiften.dk/gallerier/haandbold-tivoli-cup-friheden-i-aarhus#425557
http://spotted.stiften.dk/gallerier/haandbold-tivoli-cup-friheden-i-aarhus#425570