Udskriv siden

U-10 pige C til Danske Bank Cup

Tirsdag den 30. december 2008 havde pigerne og jeg en rigtig hyggelig dag i Fredericia Idrætscenter, hvor vi var til Danske Bank Cup. Da vi kom fik vi udleveret en rigtig flot pink t-shirt, som vi skulle spille i hele dagen. Den første kamp var rigtig spændende,men vi tabte desværre knebent 3-5. Næste kamp spillede pigerne rigtig godt og vi vandt en overbevisende sejr med 4 mål. Den tredje kamp var derfor afgørende for, om vi skulle videre fra puljespillet. Denne kamp tabte vi desværre og dagen var derfor slut for vores vedkommende. På trods af resultaterne havde vi en super hyggelig dag. Jeg vil her benytte lejligheden til at takke alle Jer forældre for en altid super fin opbakning hvorend vi skal hen.

Se billederne under billedgalleri.


Kærlig hilsen Lone