Udskriv siden

U-10 Pigerne til stævne i Vamdrup

Lørdag den 3. januar 2009 var vi på den igen. Denne gang gik turen til Vamdrup, hvor vi - forhåbentlig - havde en meget lang dag foran os. Denne dag lagde vi ud mod Vamdrup 2 og pigerne vandt kampen 11-0. Næste kamp var mod Helsingør IF 1 hvor pigerne vandt 13-8. Næste kamp var mod Grindsted GIF 1 og vores piger tabte kampen 5-8. Nu var vi 3 hold med 4 point i puljen, så næste kamp mod Vamdrup IF 3 (som i dagens anledning var Vamdrup's 1.hold) ville være afgørende for, om vi gik videre i turneringen, da kun puljens nr. 1 & nr. 2 ville gå videre. Efter en rigtig dårlig kamp tabte pigerne 5-7. Efter nogle frygtelige minutter fik vi at vide, at vi alligevel var gået videre som bedste 2'er i kraft af bedste målscore. Så havde vi "heldigvis" et par timer, hvor pigerne kunne tænke på alt andet end håndbold.Vi spiste pizzasnegle, pølsehorn, muffins og frugt og hyggede med alle "vores" forældre, som endnu engang havde taget én dag ud i kalenderen for at bakke os op. I semifinalen ventede KIF og vores piger var som forandret. Pludselig kunne vi kende dem igen og pigerne vandt semifianlen sikkert 8-0. Så ventede dagens absolutte højdepunkt nemlig Finalen mod Grindsted GIF 1..igen, igen.... Finalen skulle spilles på Vamdrup Arena's opvisningsbane. TV-lyset blev tændt og inden kampen skulle pigerne løbe ind på én lang række -naturligvis i nummerorden - hvorefter deres navne blev råbt op i højtalerne. Der var musik mellem scoringerne og naturligvis opråb af målscoren. Vi trænere havde mulighed for at ta' en Team Time Out i hver halvleg. Det hele var sat op, som var det finalen i Champions League. Vores piger kom rigtig godt fra start og førte hele kampen igennem lige indtil der var ca. 1 minut tilbage. Her udlignede Grindsted til 7-7.....men pigerne kom rigtig godt igen og VANDT finalen 8-7. Det er vist unødvendigt at sige, at vi alle havde en helt igennem fantastisk dag. Det var en kæmpe oplevelse for alle.
Endnu engang tusind tak til alle I forældre, der altid er der for os. Tak for pizzasnegle, pølsehorn, frugt, muffins, billeder og en super opbakning.

Se billederne under billedgalleri.

 


Kærlig hilsen Linette & Lene