Kredsmestre 2011
U12-pigerne blandt de 8 bedste hold i Jylland….
Søndag den 27. marts 2011 kørte klubbens dygtige u12-piger og stort set hele forældregruppen til Dybbøl, hvor pigernes skulle spille deres sidste turneringskamp i aa-rækken. Kampens resultat var ikke så afgørende, da pigerne allerede søndagen forinden havde sikret sig 1. pladsen i kredsen.
På trods af skader vandt vores lille trup også denne kamp, resultatet blev 20-13. Umiddelbart efter kampen stod turneringsudvalgsformand Lars Paaske klar med flotte ord og velfortjente guldmedaljer til pigerne.
Bagefter var der champagne og påskeæg til alle pigerne, der nød succesen i det dejlige sønderjyllandJ
Holdet er nu klar til at repræsentere kreds 8 ved det Jyske Mesterskab i Sportscenter Herning – søndag den 10. april 2011. Erritsø er her med blandt de 8 bedste U12-pigehold i Jylland. Vi ved med sikkerhed, at vi skal spille mod Frederikshavn. Herudover venter Grindsted/ Silkeborg-Voel og Herning/ Skjern. De sidste to hold afgøres endeligt søndag den 3. april.
Vores lille trup kommer op imod nogle dygtige hold fra store håndboldklubber, men vi er ikke i tvivl om, at spiller pigerne op til deres allerbedste, kan de matche alle de andre 7 hold J.
Held og lykke til pigerne!!!
