Udskriv siden

3. division

Endelig...Damerne fra Erritsø er rykket op i 3. division. Efter sidste kamp, hvor hele holdet var præget af nerver, spillede de noget bedre i dag. Godt nok var der stadigvæk nerver på, men de fulgte godt med Haderslev KFUM i starten af kampen, så det skulle nok gå. Efter ca. 20 min. af kampen var de dog bagud med 8-10, men lukkede så af i forsvaret, og kunne gå til pauseføring med 12-10. I starten af 2. halveg satte pigerne ekstra tryk på og kom hurtigt foran med fire mål. Den føring holdt de hele vejen og vandt sikkert 23-18. Oprykningen var en realitet, og den blev fejret med champagne, sponseret af Renés Malerservice, sammen med de mange medrejsende tilskuere. Og i aften lørdag er afslutningsfest, så mon ikke mange af pigerne vågner med hovedpine i morgen (søndag).
Det var så også sidste kamp for træner Jan Kousgaard, så en mere vellykket afsked for ham kunne det ikke blive, samtidig med at der er divisionshåndbold til den nye træner, tidligere landsholdsspiller, Bjarne Jeppesen og assistent træner Gert Bendixen.